TRYL EN CREMET RISOTTO FREM

TRYL EN CREMET RISOTTO FREM

Lær, hvordan du laver en fyldig og cremet risotto, der lykkes hver gang, og som alle vil elske.

  1. Hjem
  2. Madlavning: teknikker, tips & tricks
  3. Ris
  4. Tryl en cremet risotto frem
Ris: teknikker, tips & tricks
NYD PROCESSEN

MESTR DINE RIS

Tips og tricks til, hvordan du kan forvandle dine risretter til ekstraordinære hverdagsretter.

Start her

SÅDAN LAVER DU EN CREMET RISOTTO

Hemmeligheden bag en cremet risotto er at vide, hvordan man får stivelsen ud af risene. Når du ved det, mestrer du det første trin i kunsten at lave en cremet risotto uden klumper. Læg kærlighed i arbejdet, og du vil blive belønnet med en fantastisk risotto.
 
Sådan gør du: Find en gryde frem, og rør smør og ris sammen ved meget lav varme, så du ikke bruner risene. Bruning bevarer stivelsen i risene, og det er ikke det, vi vil have her. Tilsæt nu dine yndlingskrydderier, eksperimentér med forskellige ingredienser, og fremhæv smagen, som kun du kan.
 

BLIV VED MED AT RØRE

Når ris, smør og krydderier er godt blandet, er det tid til at tilsætte bouillonen og komme i gang med at røre. En cremet risotto kræver, at du holder øje med den og aldrig går væk fra den, mens den står og bobler. De 18-20 minutter, det tager, før risen har absorberet væsken, er de 18-20 minutter, der gør hele forskellen.
 
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og først når den foregående portion bouillon er næsten helt absorberet. Bliv ved med at røre, og hold øje med risene. Gå aldrig væk fra risottoen, mens den koger. Bliv ved komfuret, rør langsomt rundt, og vær tålmodig.
 

TILSÆT SMØR. TILSÆT MERE CREMETHED.

Hvis du gerne vil have en ekstra cremet risotto, skal du bare tilsætte en god klat smør til sidst, lige før du serverer risottoen. Godt med parmesan skader heller ikke.

BRUG RIS, DER ER EGNET TIL RISOTTO

Normalt skal der bruges korte ris til risotto eller ris, der er specielt egnet til den risottoret, du laver. Arborioris eller mellemstore carnaroliris, som bevarer deres fasthed under kogningen, giver det bedste resultat. Hvis du kan finde dem, er de mellemstore vialone nano-ris også et godt valg. Prøv dem alle, vælg din favorit, og komponér din egen ret.