Chokoladekage med smørcreme Chokoladekage med smørcreme

Chokoladekage med smørcreme

  • 45 min. forberedelsestid
  • 2 timer 45 min. tilberedningstid
  1. Hjem
  2. Opskrifter
  3. Chokoladekage med smørcreme
Hak chokoladen, smelt smørret og saml den flotte kage. Denne chokoladekage med smørcreme er noget helt særligt. Den fugtige og svampede kage er samlet med en fløjlsblød smørcreme fyldt med god chokolade og kakaopulver, der smelter i munden. Så bag for at gøre dagen bedre, kok. Bag for servere noget lækkert. Bag fordi du kan.
Hak chokoladen, smelt smørret og saml den flotte kage. Denne chokoladekage med smørcreme er noget helt særligt. Den fugtige og svampede kage er samlet med en fløjlsblød smørcreme fyldt med god chokolade og kakaopulver, der smelter i munden. Så bag for at gøre dagen bedre, kok. Bag for servere noget lækkert. Bag fordi du kan.

Fremgangsmåde

Chokoladekage:
1
Forvarm ovnen til 170° C varmluft.
2
Pisk kogende vand, kakaopulver og chokolade sammen i en skål, og lad det køle af, mens du laver kagedejen.
3
Smør en kageform med en diameter på 25 cm. Kom bagepapir i formen, og smør også det med smør.
4
Rør smørret, til det er blødt og luftigt, i en stor skål med en håndmixer. Tilsæt sukker, og pisk igen, til sukkeret er blandet godt med smørret. Det skal være cremet og lysegult.
Tip
Sørg for at røre smørret, til det er let og luftigt, inden du tilsætter sukker for at give kagen den bedste tekstur. Af hensyn til teksturen er det også vigtigt at bruge stuetemperede æg for at forbedre hævningen og give et luftigt og mere svampet resultat.
5
Del æggene i hvider og blommer, gem hviderne til senere. Ved lav hastighed rører du æggeblommerne i smørblandingen, en ad gangen, så der bliver rørt godt imellem dem. Kom blandingen i chokoladeblandingen.
6
Bland mel og bagepulver, sigt blandingen, og vend det forsigtigt i smør-/sukker-/chokoladeblandingen, skiftevis med creme fraiche.
7
Pisk æggehviderne stive, til der dannes små toppe, og vend hviderne i dejen.
8
Hæld dejen i en smurt form med smurt bagepapir, og glat overfladen med en paletkniv. Bages i 50 minutter – eller indtil dejen ikke længere hænger ved, når du stikker i kagen med en kødnål.
9
Lad kagen køle af i formen på en bagerist i 15 minutter. Vend kagen ud på risten og lad den køle helt af, med oversiden opad.
Smørcreme:
1
Smelt smørret i en lille gryde, tilsæt sirup og rør det sammen med en træske. Hak den lyse og mørke chokolade, og kom den i en skål.
2
Tag gryden af varmen, hæld smørret over chokoladen i skålen, mens du pisker, til det bliver glat og blankt.
3
Lad det hvile i 45-60 minutter, pisk af og til, når du kommer forbi skålen – konsistensen skal være blød, men fast nok til at du kan fordele cremen på kagen, uden at det løber. Nu skal du samle kagen.
Samling af kagen:
1
Trim toppen med en kniv med bølgeskær for at få en pæn og lige overflade, og del kagen i to lige store bunde. Læg den nederste bund på et serveringsfad og fordel halvdelen af smørcremen på den. Læg den anden bund ovenpå, og fordel resten af smørcremen på toppen med små, fejende bevægelser, så overfladen ser flot og fristende ud.
Tip
Hvis du vil spare lidt tid på serveringsdagen, kan du bage kagen dagen før og samle den med smørcreme inden servering. Det gør det nemmere at servere en imponerende og lækker kage på kort tid uden stress.
2
Serveres med det samme.

Spørgsmål om chokoladekage med frosting af smørcreme

Chokoladekage med frosting af smørcreme er et sikkert valg, hvis du vil servere en fyldig og delikat dessert eller en skøn eftermiddagskage.

  • Start med at lave chokoladeblandingen ved at blande kakaopulver og chokolade med kogende vand. Rør smørret til det er luftigt og tilsæt sukker. Tilsæt æggeblommer og chokoladeblanding. Vend en blanding af mel og bagepulver i dejen, inden du forsigtigt vender de stiftpiskede æggehvider i. Bages i en smørsmurt kageform i ca. 50 minutter. Mens kagen er i ovnen og senere køler af, skal du lave smørcremen ved at smelte smør med sirup og blande det med smeltet chokolade i en skål. Lad det køle af i skålen i en times tid. Fordel det på kagen, når den er kølet af, og inden smørcremen sætter sig helt.
  • I vores opskrift på frosting af smørcreme bliver den lavet som en slags ganache. For at lave denne fyldige chokoladeversion af smørcreme, skal du starte med at smelte smør i en gryde og tilsætte lidt honning eller sirup. Hæld blandingen over chokoladen, og lad det køle af og sætte sig i en skål i en times tid. Rør regelmæssigt i blandingen, og fordel smørcremen over kagen, inden den sætter sig.
  • Ja, du kan fryse en chokoladekage med frosting af smørcreme. Sørg for, at den er emballeret korrekt for at beskytte mod frysebrænding, da det giver iskrystaller på overfladen, tørhed, teksturændringer og måske vigtigst af alt, en lidt kedelig smag. Når du vil spise kagen, skal du tø den op i køleskab natten over. Du kan sætte en køkkenrulle ved siden af kagen for at hjælpe med at absorbere fugten.
  • En chokoladekage med frosting af smørcreme kan holde op til 6 dage. Først skal du lade den stå utildækket i køleskabet for at lade smørcremen få en lidt hård overflade. Senere kan du dække den løst over med stanniol.
Lurpak opskrifter
UDFORSK VORES OPSKRIFTER

TRÆD IND I EN VERDEN AF GOD MAD

Start her

Bag en sød klassiker: chokoladekage med smørcreme

Er du klar til at kaste dig over en overdådig chokoladekage med smørcreme? Den er fyldt med dyb chokoladesmag og er blød og luftig på trods af den solide tekstur, der bevarer formen, så du kan lave en flot præsentation af vidunderet i flere lag.

Chokoladekagen deles i to, så du kan lægge den bløde chokoladesmørcreme mellem bundene. Resultatet forkæler både øjne og smagsløg.

Uimodståelig, fløjlsblød frosting af chokoladesmørcreme

Med Lurpak® kan du nemt lave den mest uimodståelige, fløjlsbløde frosting af chokoladesmørcreme, der vil gøre dig selv stolt og sende dine gæster i desserthimlen. Ved at blande lys og mørk chokolade får du det bedste fra to chokoladeverdener. Den milde flødechokolade giver sødme og bidrager til smørcremens fløjlsbløde tekstur. Og den mørke chokolade giver dyb chokoladesmag og en flot, mørk farve. Resultatet er en overdådig chokoladesmørcreme, der passer perfekt til den svampede kage.

Fra enkel til elegant med flere lag

En chokoladekage med smørcreme er god, men hvorfor stoppe her? Sæt kronen på dessertværket med en lagkageversion, hvor smørcreme og chokoladekage går op i en højere enhed, og dessertoplevelsen bliver løftet til nye højder med smørcreme mellem lagene og på toppen.

Lagene får smagene til at smelte sammen, og sammensætningen af den fugtige kage og delikate smørcreme skaber en lækker kontrast og en stor smagsoplevelse med dybe lag.

Og så må vi ikke glemme den visuelle præsentation, hvor den lækre kage og smørcreme tager din kage fra enkel til elegant.

Vil du se flere lagkager? Så find vores opskrifter på red velvet-kage med frosting af flødeost og smør – eller vores gulerodskage med rosmarin og smørcreme med vanilje og appelsinsmør.

Sæt dit aftryk, og begynd at eksperimentere

Kagen er uimodståelig, som den er, men du kan selvfølgelig stadig sætte dit eget aftryk på denne vidunderlige chokoladekage med smørcreme. Hvert lag er en mulighed for at give kagen andre smage. Du kan f.eks. komme lidt kaffe i smørcremen, eventuelt kun i mellemlaget, for at skabe en dybere smagsoplevelse. Du kan også tilsætte hakkede mandler, hasselnødder eller valnødder for at give lidt sprødhed.

Du kan også pirre smagsløgene med en lille overraskelse i form af frisk frugtpuré mellem en kagebund og laget af smørcreme. Hvis du foretrækker at bevare opskriften, som den er, kan du sætte dit aftryk på serveringen. Servér f.eks. med frisk frugt eller bær. Hindbær og jordbær er skønne til den dybe chokoladesmag og bløde smørcreme. Også blåbær går godt sammen med chokolade. Og selvfølgelig er en kugle cremet vaniljeis et klassisk tilbehør, man aldrig bliver træt af.

LAV MAD, BAG OG SMØR PÅ MED

Lurpak® Saltet Smør

Dansk Smør saltet

Med Lurpak® ved din side er du altid klar til at tilberede, bage og stege et lækkert mesterværk. Lurpak® Saltet Smør har en delikat smag og fremhæver smagen i enhver ret. Dens fine smagsnuancer er prikken over i'et i alle dine køkkenkreationer – uanset om du laver en solid pastaret, en flot frugttærte eller grov kartoffelmos. Lurpak® gør god mad endnu bedre. Så smøg ærmerne op. For i dag slipper vi kreativiteten løs.

Se mere