Pandestegt havbars Pandestegt havbars

Pandestegt havbars

  • 1 time forberedelsestid
  • 1 time 30 min. tilberedningstid
  1. Hjem
  2. Opskrifter
  3. Pandestegt havbars
Lad det syde og boble af smør på det sprøde skind. Fat panden, slip din Lurpak® løs og pandesteg de lækreste havbarsfileter. Med et farvestrålende medley af chili, forårsløg og grønne bønner er retten et smukt syn med masser af smag og farver. Nu er det tid til at forvandle noget sædvanligt til noget ekstraordinært. Lad os komme i gang med at lave mad.
Lad det syde og boble af smør på det sprøde skind. Fat panden, slip din Lurpak® løs og pandesteg de lækreste havbarsfileter. Med et farvestrålende medley af chili, forårsløg og grønne bønner er retten et smukt syn med masser af smag og farver. Nu er det tid til at forvandle noget sædvanligt til noget ekstraordinært. Lad os komme i gang med at lave mad.

Fremgangsmåde

1
Begynd med at salte fisken let. Læg fileterne på en tallerken med skindsiden nedad, drys med havsalt, og sæt fisken i køleskabet i 1 time.
Tip
For at få den bedste pandestegte havbars skal du salte fileterne let og lade dem hvile 1 time i køleskabet, inden du steger dem. Det fremhæver smag og fasthed. Husk også at salte på skindsiden, da det vil trække mere væske ud fra skindet og gøre det lettere at få sprødt skind.
2
Skær chili og forårsløg i skiver, husk at bruge det meste af løgenes grønne top. Skær top og bund af de grønne bønner, og skær dem i stykker på 2 cm.
3
Tag havbarsfileterne ud af køleskabet, og brug en skarp kniv til at skære diagonale overfladesnit på skindsiden af fileterne, så man kun lige kan ane fiskekødet. 3 snit på hver filet. Saltet er opløst på nuværende tidspunkt.
4
Smelt smørret i en stegepande, til det er gyldent. Læg fileterne på panden med skindsiden nedad. Pres let på fisken, så hele skindsiden er i kontakt med panden. Tilsæt chili og grønne bønner, og lad det hele stege i 3-4 minutter. Vend fisken, tilsæt forårsløg og drys med salt og peber. Steg yderligere 1-2 minutter.
Tip
Du skal ikke spare på smørret. Det er afgørende for at få sprødt skind, og det giver samtidig en dejlig smag. Hvis du vil servere en smørsauce til fisken, skal du bare komme mere smør på panden, efter du har stegt fisken og lade det smelte. Det er en nem smørsauce med samme smagsnoter som resten af retten. Når du opvarmer panden med smørret, inden du steger fisken, skal du passe på, at det ikke bliver for varmt. Smørret må ikke branke, det giver en bitter smag. Du skal i stedet varme det langsomt op til det bliver gyldent, inden du lægger fisken på panden.
5
Serveres straks.

Spørgsmål om pandestegt havbars

Opskriften på vores pandestegte havbars er nem og enkel. Perfekt til en hurtig middag. Smelt smørret, steg fisken og nyd det uimodståelige måltid med et krydret kick. Hvis du vil vide mere, kan du læse svarene på nogle af de oftest stillede spørgsmål herunder.

  • Det er ret nemt at lave pandestegt havbars. Alt, hvad du skal bruge, er en pande, smør og de krydderier, du kan lide. Sæt dit aftryk på opskriften, kok. I vores opskrift på stegt havbars, har vi valgt chili, forårsløg og grønne bønner for at give smag og sætte lidt ekstra farve på tallerkenen. Drys lidt salt på fileterne, og lad fisken hvile i køleskabet i 1 time, inden du steger den et par minutter på en pande med smeltet smør sammen med chili og grønne bønner. Så tilsætter du forårsløg og steger, til fisken er færdig, og skindet er sprødt. Serveres med det samme.
  • Der er flere veje til det sprøde skind. Først skal du sørge for, at skindet er tørt. Dup det tørt med et stykke køkkenrulle, og drys fisken med salt, inden du lader den hvile i køleskabet i 1 time. Det vil trække overskydende væske ud. Du kan også skære nogle diagonale overfladesnit i skindet med en skarp kniv. Det forhindrer fileterne i at krølle sig sammen på panden. Men pas på, du ikke skærer for dybt ned i kødet. Varm smørret langsomt op i panden, så det ikke brænder på, og steg fisken på skindsiden. Du skal ikke flytte på fisken, før skindet begynder at blive sprødt, da fisken ellers kan falde fra hinanden og ødelægge skindet.
  • Stegte grønne bønner med skiver af chili og forårsløg er et godt akkompagnement til den stegte havbars. Men du kan også overveje at servere andet tilbehør. Prøv en klassiker med stegte kartofler, en let grøn salat og lidt majs på grillen – eller eksperimentér med andre grøntsager, f.eks. er grillede grøntsager eller en traditionel ratatouille med fyldig tomatsauce også godt til fisk.
Fisk teknikker, tips & tricks
LÆR NOGET NYT

FANTASTISK FISK

Steg, bag eller kog fisk til perfektion. Udforsk et par tips og tricks til, hvordan du mestrer tilberedning af fisk og opnår et perfekt resultat.

Start her

Smagfulde og smørstegte fileter af havbars

Gå fra simpelt til sublimt med disse pandestegte fileter af havbars, der svømmer i smør. Smørret gør hele forskellen. Det er smørret, der løfter smagen fra god til endnu bedre, tilfører smag og hjælper med at få det sprøde fiskeskind. Nyd det lille kick af chili, friskheden fra forårsløgene og de grønne bønner. Det er en enkel ret med kun få ingredienser, men resultatet er den mest delikate, smørstegte havbars. Serveres som en enkel frokostret eller let middag, eventuelt på et stykke surdejsbrød.

Skru op for smagen med chili, grønne bønner og forårsløg

Pandestegt havbars smager skønt i sig selv, men hvis du tilføjer de rette smagsnuancer og teksturer bliver resultatet vidunderligt. Snit, sautér og steg med krydret chili, grønne bønner og forårsløg for at skabe en overraskende symfoni af smag og tekstur. Ingredienserne giver retten et løft og tilfører den enkle opskrift på stegt havbars en ny dimension.

De giver ikke alene fisken smag under stegningen, men skal også serveres sammen med fisken, så du kan nyde de tynde skiver af chili og forårsløg og friske grønne bønner. Det perfekte tilbehør.

Leder du efter andre slags tilbehør til den stegte havbars, har vi et par ideer til dig. Servér med smørristede kartofler og urter grillet til perfektion, en traditionel bagt ratatouille med smør eller krydrede majskolber med parmesan.

Smør: den sydende hemmelighed ved stegt havbars med sprødt skind

Sprødt skind er noget af det bedste ved den pandestegte havbars. Og hvordan får du så det? Hemmeligheden er smørret. Andre tips som at duppe skindet tørt med køkkenrulle, stege fisken på skindsiden og undgå at flytte på fisken, når den er kommet på panden, er også gode tips, men det bedste tip er smør. Og meget af det. Smør spiller en vigtig rolle i at få sprødt skind. Når smørret bruner, udvikles der smag, som har betydning for skindets sprødhed og smag. Da havbars er en relativt mager fisk, er det ikke helt nemt at få sprødt skind, men pandestegningen i smør gør det meget nemmere at få det sprøde, gyldne skind og den lækre, nøddeagtige smag.

Eksperimentér med et thailandsk strejf

Med den røde chili og de grønne forårsløg er du allerede godt på vej, men vi kan gå et skridt længere, kok, og lave en thaiinspireret pandestegt havbars. Svits finthakket hvidløg og ingefær sammen med rød chili, grønne bønner og forårsløg, tilsæt et par spsk. sojasauce, lidt fiskesovs og brunt sukker. Når grøntsagerne er møre, tager du sauce og grøntsager af panden, inden du steger fisken. Når den er klar, hælder du saucen over fisken igen. Du kan eventuelt tilsætte lidt kokosmælk og lade det simre et par minutter, hvis du vil have en mere cremet sauce. Resultatet er yderst delikat. Thaiversionen af opskriften har lidt mere styrke og eksotisk inspiration, der kan smages i saucen.

LAV MAD, BAG OG SMØR PÅ MED

Lurpak® Saltet Smør

Dansk Smør saltet

Med Lurpak® ved din side er du altid klar til at tilberede, bage og stege et lækkert mesterværk. Lurpak® Saltet Smør har en delikat smag og fremhæver smagen i enhver ret. Dens fine smagsnuancer er prikken over i'et i alle dine køkkenkreationer – uanset om du laver en solid pastaret, en flot frugttærte eller grov kartoffelmos. Lurpak® gør god mad endnu bedre. Så smøg ærmerne op. For i dag slipper vi kreativiteten løs.

Se mere