Schwarzwald-kage Schwarzwald-kage

Schwarzwald-kage

  • 5 timer tilberedningstid
  1. Hjem
  2. Opskrifter
  3. SCHWARZWALDKAGE

Fremgangsmåde

1
Forvarm ovnen til 160° C/140° C varmluft.
2
Pisk Lurpak® Smør og sukker sammen ved høj hastighed, indtil det er blandet godt.
3
Pisk æggene i ét efter ét, og pisk godt, før du tilsætter det næste. Rør vaniljen i.
4
Sigt mel, kakao og bagepulver sammen, og vend forsigtigt de tørre ingredienser og mælken i smørblandingen, indtil det hele er blandet godt.
5
Smør en 22 cm rund kageform med fedtstof, og beklæd bunden med bagepapir. Hæld dejen i formen, og glat overfladen.
6
Bag kagen i ca. 60 minutter, eller indtil den er gennembagt. Stik en kødnål i kagen. Når den kommer op uden dej på, er kagen færdig.
7
Lad kagen køle helt af, før du skærer den i 3 bunde.
sådan mestrer du perfekte lagkagebunde
Kirsebærfyld
1
Kom kirsebærrene i en gryde med halvdelen af vandet, sukker og citronsaft. Kog ved svag til jævn varme, indtil sukkeret er opløst. Rør resten af vandet ud i majsstivelsen, og bland det med kirsebærrene. Kog videre ved svag varme, mens du rører – blandingen vil tykne og blive blank. Den har den rette konsistens, når den hænger ved bagsiden af en træske.
2
Tag gryden af varmen, og smag til med kirsebærlikør. Lad kirsebærsaucen køle helt af, før du samler kagen.
Italiensk vaniljesmørcreme
1
Bland æggehvider, sukker og vaniljekorn i en metalskål over vandbad.
2
Pisk konstant for at opløse sukkeret, indtil blandingen når 70° C. Brug et termometer til at kontrollere temperaturen.
3
Hæld blandingen i en separat skål, og pisk ved høj hastighed, indtil blandingen er afkølet til stuetemperatur. Den skal være kølig nok til, at smørret kan tilsættes uden at smelte.
4
Tilsæt de kolde smørtern lidt ad gangen, mens du pisker ved mellemhøj hastighed.
5
Tilsæt salt, og pisk, indtil smørcremen er glat, let og luftig.
Samling af kagen
1
Læg en bund på et serveringsfad. Dryp med rigeligt kirsebærlikør for at fugte kagen.
2
Smør bunden jævnt med en tredjedel af smørcremen, og top med halvdelen af kirsebærfyldet. Læg endnu en bund ovenpå, og gentag processen med kirsebærlikør, smørcreme og kirsebærfyld.
3
Læg den tredje og sidste bund på, og tryk let for at sikre, at kagen er stabil og lige.
4
Pynt toppen med resten af smørcremen og friske kirsebær.
Lagkage: teknikker, tips & tricks
GØR DIN KAGE TIL ET IMPONERENDE MESTERVÆRK

PERFEKTE LAGKAGER

Slå æggene ud, lad melet drysse, og få tips til, hvordan du laver lækre lagkager, ingen kan modstå.

Start her
LAV MAD, BAG OG SMØR PÅ MED

Lurpak® Saltet Smør

Dansk Smør saltet

Med Lurpak® ved din side er du altid klar til at tilberede, bage og stege et lækkert mesterværk. Lurpak® Saltet Smør har en delikat smag og fremhæver smagen i enhver ret. Dens fine smagsnuancer er prikken over i'et i alle dine køkkenkreationer – uanset om du laver en solid pastaret, en flot frugttærte eller grov kartoffelmos. Lurpak® gør god mad endnu bedre. Så smøg ærmerne op. For i dag slipper vi kreativiteten løs.

Se mere